Er din hobby klar til vinteren?

Alting er nemmere om sommeren. Vejret er varmere, folk er gladere og man kan være uden for i de fleste af døgnets timer. Det er også i sommermånederne, at vores hobbies blomstrer. Det være sig uanset, om man har grønne fingre, er bidt af en gal cykel – eller motorcykel, om man er hestepige eller om man er vild med fotografi. Den danske sommer har især i år gjort plads til, at vi kunne nyde alt det, vi holder af; lange sommerdage i haven, cykelture i det fri, vind i håret på landevejen, rideture i det grønne og fantastiske motiver, som vi sjældent ser skønnere.

Men pludselig en dag var det slut.

Fra den ene dag til den anden var sommeren forbi, og vejret, som vi kender det, var tilbage. Det er blevet mere gråt, regnen har været forbi et par gange og pustet liv i de udtørrede områder, og efterårsgarderoben er fundet frem. Temperaturen falder gradvist mere og mere, og de lyse timer bliver færre og færre. Det lyder deprimerende, men der er alligevel noget charmerende over efteråret, ligesom der er ved de øvrige tre årstider. Hemmeligheden bag at glæde sig over en ny årstid er forberedelse. Og hvad menes der så med det?

Jo bedre forberedt du er på, at dagene bliver kortere og koldere, des bedre. Det gør sig gældende generelt, men det gør sig også gældende, når du fortsat gerne vil nyde din hobby, selvom årstiden skifter. F.eks. kan du forberede sig ved at få fat i termotøj og regnstøvler, så du fortsat kan få fingrene i den danske muld, du kan lave et overdækket sted at opbevare din cykel, så den ikke ruster af al regnen, du kan købe et overtræk til din motorcykel, så den er beskyttet fra frost og vind, du kan forkæle din hest med et lækkert stalddækken til at holde varmen, og med den rette påklædning kan du stadig sagtens finde fantastiske motiver, der kendetegner efteråret, som du kan dokumentere med dit kamera.

Nyd efteråret, og husk: der findes ikke forkert vejr, kun forkert påklædning.