Fordyb dig i dine fritidsinteresser og præster bedre på jobbet

I en hektisk hverdag, hvor der bruges 7-9 timer på jobbet hver dag, kan det være svært at finde tid til at være sig selv og til at bruge tid på noget af det, der interesserer dig. Der skal hele tiden manøvres mellem “skal-ting” og “vil-ting”, prioriteres og vælges fra. I den forbindelse er det ofte arbejde og familieliv, der har de højeste prioriteter. Der er konstant fokus på at blive en mere effektiv medarbejder, og samtidig er der hele tiden tale om, hvordan den arbejdende forælder svigter deres børn. Denne dårlige samvittighed og følelse af utilstrækkelighed i både rollen som medarbejder og forælder ender desværre oftest med, at man hverken yder sit bedste i den ene eller den anden rolle.

Selvom den logiske beslutning kunne være at udelukke alle andre aktiviteter i hverdagene, så det til sidst kun er arbejde og familie, der fylder, så er det langt fra den bedste løsning. I stedet kan det være en god idé bevidst at prioritere og gøre plads til fordybelse i andre ting. Har man f.eks. en interesse for fodbold, golf, cykling, film, motorcykler eller lignende, så kan det være en god idé, at man bevidst planlægger tid og gør plads til, at man kan dyrke disse interesser. Om det er en gang om ugen eller bare en gang om måneden er ikke så vigtigt, det vigtigste er, at der er afsat tid til det; både så der er afveksling i hverdagen, men også så der er noget i kalenderen at glæde sig til – det kan nemlig give motivation både i arbejdslivet og familielivet.

Når du skal finde plads i kalenderen til at dyrke din hobby og dine interesser, er det vigtigt at være realistisk og konsekvent. Stil dig selv spørgsmålet: Hvordan kan jeg bedst fordybe mig, uden at blive distraheret af andre gøremål. Er det en times golf med en kammerat, en cykeltur på landevejen med musik i ørerne, en time i ro og mag foran computeren, hvor du søger efter de helt rigtige Honda MC-reservedele, eller er det en tur i biografen, hvor du kan sænke dig ned i mørket i to timer og glemme verden udenfor.

Sæt dig sammen med din partner og få sat krydser i kalenderen til dig-tid det næste lange stykke tid, og se, hvordan din effektivitet og livsglæde pludselig vil øges.