Sæt fokus på sundhed og få ergonomisk vejledning på arbejdspladsen

Vi bruger en stor del af vores liv på arbejdspladsen, og derfor er det enormt vigtigt, at vi også tænker på vores sundhed, når vi er på jobbet. Dårlige vaner i løbet af arbejdsdagen kan have stor betydning for, hvor længe din krop kan holde. Har du et fysisk hårdt job, er det vigtigt, at du f.eks. løfter, skubber og trækker rigtigt, så du ikke slider mere end højst nødvendigt på led, muskler og knogler. Et kontorjob kan også være ekstremt anstrengende for din krop, selvom du måske ikke tænker så meget over det. Hvis du f.eks. sidder forkert, har indstillet din skærm, bord eller stol forkert eller ikke sørger for at komme op at stå engang imellem, kan det give dig gener fremover.  

Også en gevinst for virksomheden

Det er ikke kun medarbejderen selv, det går ud over, hvis arbejdsrutinerne ikke er sunde. Ved at fokusere på sundheden på arbejdspladsen kan I nedsætte sygefraværet, opnå bedre trivsel, større arbejdsglæde og bedre effektivitet. Glade og sunde medarbejdere giver som bekendt også en bedre og mere effektiv virksomhed. Derfor er det vigtigt for både medarbejdere og virksomhed at få ergonomisk vejledning på arbejdspladsen, så I bedre kan sikre jer et sundt arbejdsmiljø.

Ergonomisk tjek af alle medarbejdere

Hos Sundhedspartnerdk tilbyder vi jer et ergonomiske tjek af alle medarbejdere på arbejdspladsen. En af vores ergonomiske vejledere kommer ud og tager en lille snak med alle om, hvad de hver især kan gøre for at opnå gode og sunde arbejdsrutiner. Hver vejledning er personlig og tager ca. 15-20 minutter pr. medarbejder.

Al vores vejledning tager udgangspunkt i det inventar, I allerede har på arbejdspladsen. Vejledningen munder derfor ikke ud i, at I skal til at investere en masse i nye stole, borde, tastaturer eller mus, hvis I ikke er interesserede i det. Vi rådgiver nemlig medarbejderne til, hvordan de kan forbedre deres stillinger og arbejdsrutiner ud fra det inventar, de i forvejen arbejder ved. Men hvis I er interesserede i at udskifte borde, stole, mus osv., kan vi dog også rådgive jer i, hvad I skal være opmærksomme på, når I vælger inventar.  

Kontakt os

Så book en ergonomisk vejledning på arbejdspladsen, hvis I er interesserede i at forbedre sundheden på jobbet. I kan enten kontakte os på telefon 20 20 88 60 eller på mail info@sundhedspartnerdk.dk.